Skanderborg Kommunes enestående og naturskønne placering tiltrækker turister fra alle egne af landet og fra udlandet – både som endagsturister på kort stop og som turister, der tager ophold i længere tid på vores kroer, hoteller, campingpladser, vandrehjem eller B&B’s.
Herom vidner følgende tal:
Turismen skaber vækst og arbejdspladser – ikke kun i turisterhvervet, men også i detailhandelen og i lang række følge følgeerhverv. At turismen er vigtig for bl.a. vores detailhandel vidner Cowis analyser af detailhandelen i Ry om. Til trods for, at kun 10 procent af kommunens indbyggere bor i Ry, udgør omsætningen i detailhandelen i Ry omkring 25 procent af den samlede omsætning i hele kommunen. Dette skyldes de mange turister, der gæster området.
Turisme er dermed en væsentlig indtægtskilde og vækstmotor og giver omsætning, beskæftigelse og værditilvækst til den fælles husholdningskasse. Frem mod 2025 forventes en årlig vækst i efterspørgslen efter overnatninger i Danmark på 2,6 pct., hvilket svarer til en samlet efterspørgselsvækst på mere end 15 mio. overnatninger.
Ud over arbejdspladser og omsætning er turisterhvervet i Skanderborg Kommune i skikkelse af turistforeningen med til at skabe en bred vifte af faciliteter (Legeuniverset, stier, broer, badeanlæg, MTB-spor, vandreruter og m.fl.), som turister og borgere nyder godt af året rundt, og som også bidrager til folkesundheden. Erhvervet støtter ligeledes op om en lang række events og festivaller, der brander kommunen både i ind- og udland, og som bidrager til et righoldigt kulturliv i hele kommunen. Alt dette gavner i sidste ende også bosætningen.
Alligevel har Skanderborg Kommunes turismeindsats i årevis været underprioriteret og uambitiøs. Skanderborg har potentiale til at blive en stærk outdoor-destination, men halter efter andre kommuner. Hvor man i andre kommuner for længst har udarbejdet erhvervspolitikker, der helt naturligt omfatter turisterhvervet og derfor er godt i gang med at brande sig selv, har Skanderborg Kommune sovet Tornerose-søvn.
Konservative Skanderborg mener, der er behov for en ny samlet erhvervs- og turismepolitik, hvor kommunens erhvervsudvikling og turismeindsatsen naturligt er koblet sammen, og hvor kommunen i større grad end i dag er en aktiv medspiller. Kommunen ikke har politisk repræsentation i turistforeningens bestyrelse, og derfor nyder området ikke politisk bevågenhed.
Gennem de senere år har man været vidne til beslutninger i forvaltning og byrådet, der ikke har gavnet turismen. Her tænkes bl.a. på da Skanderborg Kommune tabte dele af sejladsen på Gudenåen, beslutningen om ikke at tage formandsskabet i Gudenåkomiteen, vanskelighederne med at lave fælles fiskekort med Silkeborg, nye restriktive regler om opførsel af broer mv.
Konservative Skanderborg mener, at turismeindsatsen bør være en helt naturlig del af kommunens erhvervspolitik, og mener borgmesteren eller andre politikere bør sidde med i bestyrelsen i turistforeningen lige som i Silkeborg, hvor den lokale turistforenings arbejde og markedsføring hurtigt og helt naturligt kobles med kommunens erhvervs-, bosætnings-, kultur- og sundhedspolitik mv. Deres turistforening er således en væsentlig medspiller i brandingen af Silkeborg Kommune.
Skanderborg Kommunes erhvervs- og turismepolitik skal kobles med byudviklings-, bosætnings-, og sundhedspolitikken. Vi vil endvidere sikre, at kommunen gennem turismeindsatsen markedsføres både som et attraktivt sted at holde ferie, bosætte sig og drive virksomhed. Ad den vej gavner turismeindsatsen væksten i kommunen.
Skanderborg + Silkeborg = VisitSøhøjlandet
Da Søhøjlandet strækker sig over både Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune, og da turisterne ikke opfatter kommunegrænser, men ser Søhøjlandet som et hele, er der behov for et stærkt samarbejde mellem de to kommuner og de to turistforeninger/Visit-organisationer: VisitSkanderborg og VisitSilkeborg.
Der samarbejdes allerede i dag på tværs af destinationerne, men Konservative Skanderborg ser gerne dette samarbejde yderligere udbygget. Vi vil derfor afsøge mulighederne for at fusionere de to turistforeninger. Dette skal ske for yderligere at styrke indsatsen og brande hele Søhøjlandet – og herunder Skanderborg Kommune som en del af det. Vi opfatter det som helt naturligt, at de to destinationer lægges sammen under navnet VisitSøhøjlandet, da vi i forvejen deles om naturen, Himmelbjerget, Gudenåen, søerne og Himmelbjergruten og har det tilfælles, at der i begge kommuner afholdes et større antal festivaller: Smukfest, Jazz Festival, Country Festival, Ry Outdoor m.fl.
Konservative Skanderborg vil