Skolepolitik

Folkeskolerne i Skanderborg Kommune klarer sig rigtig godt sammenlignet vores nabokommuner, bl.a. når man sammenligner karakterniveau efter afgangsprøverne. Skolerne scorer også højt i forhold til landsgennemsnittet.

Folkeskolen er vores vigtigste kulturbærende institution. I skolen mødes alle sociale og kulturelle lag af samfundet. Skolen skal sikre de unge de nødvendige færdigheder for at kunne gennemføre et uddannelsesforløb. Skolen skal desuden også sikre en god forståelse af vores samfund og de gensidige forpligtelser, vi har overfor hinanden. Skolen skal have styr på budgetter, sikre undervisningsmålsætninger og vedligeholde de fysiske rammer på skolen. De skoler, der har svært ved at løse denne opgave, skal have hjælp og støtte.

Den lokale skole har stor betydning for lokalsamfundet, børns velfærd, socialt liv, og familieliv i det hele taget, og derfor vil Konservative Skanderborg undgå skolelukninger. Vi har respekt for lokalsamfundet og ønsker, at vilkårene på skoleområdet generelt forbedres.

For at øge det faglige niveau skal den enkelte lærer i størst muligt omfang undervise i få fag (med størst kompetence). Undervisningen skal sikre, at alle elever mødes på deres eget niveau.

Folkeskolen skal rumme alle børn, men der skal tages hensyn. Hensyn til det barn der skal rummes, men også hensyn til den klasse, der skal rumme et krævende barn. Det er sundt for børn at opleve, at der er forskel på folk. Men i nogle tilfælde er det bedre at trække et barn ud af normalklassen og give barnet muligheder i et mere tilpasset miljø.

Konservative Skanderborg støtter ikke op om heldagsskolen. Der er efter vores mening ingen bevis for, at heldagsskolen fremmer børns trivsel, udvikling og læring. Vi skal give familierne ansvar og frihed – det er ikke statens opgave at diktere, hvordan vi indretter vores liv, og hvilke fritidsaktiviteter vores børn skal gå til. At indeholde aktivitetstimer i skolen er en institutionalisering af børnenes hverdag, og det fratager familierne retten til selv at vælge. Heldagsskolen, hvor der lægges fritidsaktiviteter ind i skoledagen, er et forfejlet brud med hele vores skoletradition. Et brud vi ikke ønsker og derfor tager afstand fra. Børnene skal have fri, når dagens lektioner er overstået, så de og deres forældre kan bestemme, om de vil gå til fodbold, dans eller i SFO/klub. Det skal kommunen ikke bestemme.

Vi er naturligvis tilhængere af frivillige lektiecaféer, som eleverne kan benytte, men det skal ikke være politikere på Christiansborg eller på rådhuset, som tvinger samtlige elever til at sidde i lektiecafé.

En kortere skoledag vil også give SFO- og klubtilbud noget af deres tidligere råderum tilbage med flere pædagogtimer til børnene og igen gøre det til et attraktivt tilbud. Som det er nu, har skolerne ikke en reel mulighed for at ændre dette pga. den måde, deres økonomi blev sat sammen efter skolereformen. Det skal der laves om på.

Konservative Skanderborg stiller sig også kritisk over for kommunens indsatsområde Synlig læring, som samlet har kostet knapt 19 mio. kroner. Vi mener, at mange af pengene kunne være brugt bedre – fx i indsatsen over for fagligt svage elever. Der er ikke gennemført en uvildig evaluering af Synlig læring, og konceptet er under stærk kritik fra fagfolk og flere lærere i kommunen. Konservative Skanderborg ønsker derfor en evaluering af projektet.  Lad os bruge det gode og fjerne resten, så eleverne får mest muligt ud af deres skolegang.

I Konservative Skanderborg ønsker vi i det hele taget at bruge ressourcerne på skoleområdet bedre og sikre, at skolerne får større mulighed for at træffe beslutninger decentralt. Ansvaret skal i højere grad ligge hos skoleledere og bestyrelser. Dette gælder også beslutningskompetencen i forhold til folkeskolelovens §16b, der helt naturligt bør ligge hos skolelederen og bestyrelsen. Skolerne skal have frihed til til lokalt at indrette skoledagen, så den passer til børnenes behov.

Der skal iværksættes et analysearbejde af skolernes økonomi og et eventuelt behov for et økonomisk løft af kommunens skoler. De senere år er skolernes opgaver vokset i omfang, og elevtallet er steget uden, at der er tilført flere midler. Det betyder, at Skanderborg Kommune bruger færre penge pr. elev om året end de omkringliggende kommuner, vi normalt sammenligner os med, og i forhold til landsgennemsnittet. Det viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. En gennemsnitlig kommune bruger 64.917 kr. på folkeskolen pr. elev, mens Skanderborg Kommune bruger 59.383 kr.

At skolerne i Skanderborg bruger færre penge pr. elev om året end fx i Aarhus og Horsens skyldes også demografiske årsager, og generelt leverer skolerne fine resultater over landsgennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver. Men flere skoler kører med underskud og har vanskeligt ved at få pengene til at strække, lige som lærerforeningen har ytret behov for ansættelse af flere lærere. Behovene skal klarlægges og området nærmere undersøges.

En ny skolepolitik

Konservative Skanderborg ser med skepsis på Skanderborg kommunes nye skolepolitik, der glemmer begreber som kundskaber, færdigheder og dannelse. Dvs. den ballast, der skal ruste vores børn til livet. En ballast de skal have med sig for at kunne indgå ligeværdigt i det samfund og den kultur, de er en del af.

I stedet er udkastet båret  af et forældet behavioristisk undervisnings- og skolesyn og de samme pædagogiske buzz words, som siden skolereformens indførelse har præget skolepolitikken og den pædagogiske debat. Ikke kun i Skanderborg Kommune, men på også landsplan.

Det er begreber som fx robusthed, læring (fremfor undervisning!), innovation og synergi, målstyret læring og synlig læring. Sidstnævnte kritiseres stadig af fagfolk og eksperter for at være luftige, dyrtkøbte trivialiteter og for ikke at harmonere med dansk skole- og dannelsestradition. Den forhåndenværende politik gør netop målstyring og synlig læring gøres til bærende principper.

Det vækker stærk bekymring, da undervisning og læring er ikke er stringente størrelser, der nødvendigvis kan sættes på formel med klare mål og med en klar progression. Dertil er god undervisning og læring alt for kompleks. Læring og erkendelse er netop resultaterne af komplicerede kognitive processer. Derfor er læring heller ikke “synlig”.

Målet med skolernes undervisning må – jf. folkeskoleloven – til en hver tid må være, at at børnene tilegner sig kundskaber og færdigheder, der kan ruste dem til deltagelse i det samfund og den kultur, de er en del af. Det kræver en skole, der satser på kundskaber og færdigheder frem for luftige modeord. Det kræver en skole, der kan og vil danne vores børn, og som vil udvikle ånd, indlevelse og empati. Den slags kan kun vanskeligt passes ind i skemaer og sjældent “målsættes klart” lige som den næppe heller er “synlig”. Konservative Skanderborg bakker derfor ikke op om den vedtagne skolepolitik og ønsker den ændret.

I stedet ønsker vi en ny skolepolitik, der genskaber tilliden og opbakningen til folkeskolen og lærerne. Skolepolitikken skal give frihed og ansvar til skolerne, så de kan koncentrere sig om kerneydelsen – dvs. undervisningen og den enkelte elevs trivsel og udvikling. Kommunen skal i langt højere grad udvise tillid til, at skolerne og lærerne med folkeskoleloven i hånd arbejder i retning af de faglige målsætninger. Personalets tid skal bruges på undervisning – ikke på at afrapportere eller på udfyldning af skemaer. Konservative Skanderborg vil rydde op i kommunale indsatsområder og giver lærerne arbejdsro til at udføre deres opgave.

Ny skolestruktur

Konservative Skanderborg ønsker at bruge ressourcer på skoleområdet bedre og sikre os mod skolelukninger i kommunens mindre byer. Vi ønsker derfor en ny skolestruktur, hvor skolerne ledelsesmæssigt samles i større enheder med flere muligheder for stordriftsfordele og evt. med mulighed for at udnytte lærerkapacitet og lokaler på tværs af de enkelte skoler. Hver skoleenhed får en overordnet leder, der er ansvarlig for ledelsen og driften af flere skoler.

Med reformen ønsker vi at sikre, at skolerne også i de små byer i fremtiden består og samtidig skabe råderum til en målrettet indsats over for svage elever. Vi ønsker endvidere at sætte ind over for den store gruppe af unge – 23% af en ungdomsårgang – som seks år efter afsluttet 9. klasse ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

En styrket SSP-indsats

Konservative Skanderborg vil også styrke den tidlige forebyggende indsats over for unge, der er på vej ud i kriminalitet, og derfor ønsker vi at styrke SSP-indsatsen.  En tidlig og snarrådig indsats kan betyde, at en ung ikke havner på den forkerte side af loven. En tidlig kriminalpræventiv indsats er vigtig for at visse unge ikke kommer ud, hvor de ikke kan bunde. Det har hverken de eller vi som samfund en interesse i.

At være ung handler bl.a. om at lære sig selv at kende, prøve grænser af og om at acceptere, hvem man er. Konservative Skanderborg har et realistisk billede af ungdommen. Vi kan forbyde alkohol, rusmidler o. lign. men vi ved grundlæggende godt, at ungdommen vil teste sine egne grænser. Det er vores opgave at sikre, at det ikke bliver ødelæggende for de unges liv, og at de unge kender konsekvenserne af deres handlinger. Det er imidlertid en fælles opgave at sikre, at de unge ikke falder igennem og bliver tabere i systemet og i samfundet. Det involverer derfor forældre, børn og myndigheder og repræsentanterne herfor. 

Konservative Skanderborg vil:

• Arbejde for at få ændret den netop vedtagne skolepolitik.
• Løfte det faglige niveau i skolerne for både de dygtige og svage elever og sikre øget trivsel. Kræver dette flere midler, ønsker vi at sikre dem specifikt til dette.
• Undgå skolelukninger.
• Arbejde for, at skolerne får større mulighed for at træffe beslutninger decentralt og dermed får mulighed for at bruge ressourcerne bedre og indrette skoledagen efter behov.
• Arbejde for en ny skolestruktur.
• Styrke SSP-indsatsen.
• Evaluere Synlig læring og sikre, at skoler og lærere får ro til at fokusere på undervisning frem for nye indsatsområder.
• Ikke have en heldagsskole.
• Sikre at, specialundervisning tager hensyn til det enkelte barns behov samt forholdet til stamklassen.
• Vise hensyn til børn med særlige udfordringer og være særligt opmærksomme på inkluderede børn. Desuden vil vi sikre at, rummeligheden ikke belaster normalklassen.
• Tænke langsigtet i vedligehold og udbyggelse af skoler.
• Arbejde for flere to-lærertimer og mere forberedelsestid.
• Sikre øget samarbejde mellem skoler og virksomheder.
• Sætte Iværksætteri på skoleskemaet.